Dine øjne var støv, var støv. Og senere, senere sener bag albuens bue (nej). Jeg skrev dit navn i forruden på en bil, jeg græd i tilfældige opgange, ligegyldige porte. Jeg, jeg forestillede mig alt vi kunne have sagt til hinanden. Senere. Faldene fra hinandens læber, gopler af gråd og ligegyldigt. Kaktussen i vinduet blomstrer.