Langs din nattehimmel fandt jeg ødelagte gader og bombede huse. Det skælvede fra dit tøvende blik og førte mig videre og videre som blækspruttens slag under havet. Du havde endnu ikke fortalt mig dit navn og alligevel slog det fra bjergenes sider som flænger af hud og regnens tunge indover endnu en jungel slog det kroppe itu. Mørke sten falder hårdt mod ansigtet, kvast.