Jeg ledte hver aften efter en tanke, jeg kunne bære som et smykke. For enden af alting lå en vej, der førte lige ind i opløsningen. Om morgenen græd jeg alene i mørket i ørknen. Så voksede mit sind ud af sig selv og forsvandt. Jeg skulle have skrevet til dig. Hvorfor skrev jeg ikke til dig? Du er et sort sår jeg ikke kan fjerne fra mine tænder.